Vi er finansieret af reklamer - Nogle af vores links er annoncørlinks og betragtes som reklamer. Læs mere her. Alle anmeldelser på siden er brugergenereret.

FAQ om webhoteller – Bliv klogere på webhoteller i dag

I denne FAQ omkring webhoteller, der prøver vi at besvare alle de spørgsmål som du måske sidder med. Vi opdaterer løbende denne FAQ, hver gang vi får et nyt spørgsmål.

Om valg af webhotel

Er et dyrt webhotel bedre end et billigt?

Ikke nødvendigvis. I mange tilfælde er de billige alternativer lige så gode som de dyre. De store hostingselskaber kan med deres kundemængde, presse priserne rigtig meget ned, selvom deres serverpark er rigtig stærk. Et emne som telefonsupport kan også være med til at hæve priserne gevaldigt for nogle hostingselskaber, hvor den højere pris primært skyldes muligheden for telefonsupport. Har man en mindre eller en mellemstor webside, så vil der ofte ikke være den store forskel i ydelsen på et billigt og et dyrt webhotel.

Hvor meget plads skal jeg bruge?

Er det en helt simpel hjemmeside uden det store brug af billeder, så vil 1 GB ofte være mere end rigeligt. Med en almindelig hjemmeside, er er 4-5 GB plads ofte mere end rigeligt. Det er primært hvis du har mange store billeder, film og lign, at det kan være nødvendigt med meget mere plads.

Hvad koster et webhotel?

Et webhotel kan koste fra 1 til mange tusinde kroner om måneden. Men normalt der ligger de almindelige webhoteller i prislejet 10 til 100 kroner om måneden. Det hele afhænger af hvad du egentligt skal bruge. De fleste kommer rigtig langt blot med et almindeligt billigt webhotel, men har du ekstreme behov, f.eks. mange tusinde besøgende dagligt, så vil du have behov for en professionel løsning.

Skal webhotellet være dansk?

Det kan være en rigtig god idé at vælge et dansk webhotel, hvis du har danske besøgende. Vælger du eksempelvis et webhotel i USA, så vil det kunne påvirke svartiden negativt, at serveren er hosted så langt væk. Det er også en fordel ift. support, hvis du ikke er verdensmester til at formulerer dig på engelsk.

Hvilket webhotel skal jeg vælge?

Det er 100% op til dig. Men du bør vælge et webhotel som både passer til dine behov og til din pengepung. Brug vores sammenligningstjeneste til at finde potentielle webhoteller og blive inspireret. Men i sidste ende er det dig som skal vælge hvilket webhotel der passer bedst til dig. Det kan dog være en rigtig god idé at starte ud med et billigt webhotel, da du altid kan opgradere senere hen.

Hvilket webhotel er det billigste?

Det billigste webhotel er uden tvivl et udenlandsk. Der findes rigtig mange billige webhoteller i eksempelvis USA. Vi fokuserer dog kun på det danske marked, da vi føler at vælger man et udenlandsk webhotel, så tager man nogle større risici ift. sikkerhed ved større datanedbrud, konkurs og lign.

Da vi ikke nødvendigvis har alle hostingvirksomheder i vores oversigt, så bliver du nød til at gennemgå hver enkelt udbyder på markedet selv. Det er selvfølgelig et uoverskueligt arbejde, så vi anbefaler at du bare kigger i vores guide og sortere efter pris.

Vores prisoversigt bliver opdateret og udvidet løbende og indeholder alle de største og mest anerkendte hostingvirksomheder i Danmark.

Skal jeg nødvendigvis bruge et webhotel?

Hvis du vil have en hjemmeside kørende, så skal du. Det kan på ingen måde betale sig at selv opsætte en server derhjemme (Selvom det er teknisk muligt). Prisen vil blive enorm høj og bare strømpriserne vil gøre at du aldrig vil kunne konkurrere med et billigt webhotel.

Generelt om webhoteller

Hvad er et webhotel?

Et webhotel er dit område på en server som ligger tilgængelig online. Her kan alle tilgå dine filer og din hjemmeside via nettet.

Hvad er et domæne?

Et domæne er en online adresse som typisk peger ned på dit område af en server (webhotel). Alle kan via en internetforbindelse og internetbrowser tilgå dit domæne. Men det kan også bare benyttes til at opsætte en e-mail adresse. I Danmark bruger vi typisk .dk, men man skal ikke nødvendigvis vælge .dk – Du kan frit vælge hvilken domæne endelse du vil benytte (Hvis de er åben for salg til danskere).

Er domæne er din hjemmesides adresse på internettet. Det er måden dine kunder finder tilbage til dig, efter de har hørt dit navn første gang eller har benyttet sig af en af dine services. Derfor er det vigtigt at have et godt og effektivt domænenavn, som dine kunder nemt kan finde dig på. Vi giver dig her et overblik over alt hvad du skal vide, før du opretter dit første domæne.

Vælg det bedste domænenavn til dit brand

Når du skal finde et godt domænenavn, skal det gå godt i spænd med din virksomhed eller din person. Er du i situationen hvor du endnu ikke har fundet på et decideret navn til virksomheden endnu, så find et navn der enten siger lidt om det du laver, den værdi du skaber eller hvad brugeren kan finde på din hjemmeside. Omvendt kan det også bare være et navn, der ligger godt i munden. Det vigtigste er at navnet er let at stave til og nemt at huske. Undgå derfor bindestreger og tal i dit domæne.

Da der er mange om buddet, kan det være en udfordring at finde det gode domænenavn, som ikke allerede er blevet snuppet. Prøv derfor at tænk på noget unikt som din virksomhed eller din person skiller sig ud med. Alt efter din branche, er humor ofte et rigtig godt værktøj til at blive husket af interesserede. Brug derfor chancen til at være kreativ med navnet og lad domænet være en del af dit unikke brand.

Primært domæne og parkeret domæne

Når du har fundet et solidt navn, der er ledigt, er det om at holde fast i det! Det kan nemlig snildt være at andre har fået samme ide som dig til domænenavn, og derfor er ude efter at optage plads på samme webadresse som dig. Slå derfor hurtigt til og køb domænenavnet, før en anden snupper det. Idet domæner generelt er billige at købe, kan du snildt købe flere med det samme. Det kan for eksempel være flere variationer af dit domænenavn, forkortelser elle forskellige domæneendelser. Har du en ide til en hjemmeside du godt kunne tænke dig på et senere tidspunkt, gør du også klogt i at købe domænet med det samme. På den måde ender du ikke i den uheldige situation, hvor en anden allerede har købt domænenavnet.

Når du har købt flere domæner, har du mulighed for at forbinde flere domæner til den samme hjemmeside. Du vælger et domæne som dit primære navn, og de andre som et “parkeret domæne”. Dette betyder at når dine kunder skriver det alternative navn i browseren, bliver de viderestillet til dit primære domæne. På den måde kan du med dit parkerede domæne ikke have anderledes indhold end på dit primære domæne – det parkerede domæne fungerer blot som en alternativ måde til at finde vej til din hjemmeside.

Nettets mest populære domæneendelser

Når du skal beslutte dig for hvilken domæneendelsen din hjemmeside skal have, er der mere at overveje end blot .dk og .com. Alt efter hjemmesidens formål, kan domæneendelser som .net, .biz, .info og .art også være nyttige. På den måde fortæller domæneendelsen lidt om det er en forretningshjemmeside, en infohjemmeside eller måske et kunstportofolie. Du kan også for eksempel skrive “www.fånyetænder.nu” og på den måde lade domæneendelsen være en del af selve navnet. Der findes også domæneendelserne .eu og .int, som er effektive, når du henvender dig til et internationalt publikum. For at undgå at nogen køber dit hjemmesidenavn i en alternativ domæneendelse før dig, er det altid en god ide at købe dit navn med flere domæneendelser med det samme,

Hvad betyder trafik?

Trafik er den mængde data som dine besøgende henter ned fra dit website. Nogle webhosts har begrænsninger på hvor meget data (trafik) du må sende om måneden, mens mange har ubegrænset trafik. Hvis din udbyder har begrænset trafikmængde, så vil den typisk være angivet i GB (Gigabyte). Når en besøgende besøger din hjemmeside, så hentes der data ned fra serveren til browseren. Et besøg kan fylde fra få KB (Kilobyte) til en del MB (Megabyte) – afhængigt af størrelsen på dine billeder, mv.

Hvad er SSL?

SSL er en forkortelse for Secure Sockeys Layer. Det er en sikkerhedsteknologi, som gør det muligt at kryptere forbindelsen mellem webserveren og browseren. Med SSL der sikrer du at alt den data som passerer mellem serveren og browseren, de forbliver private.

Google er begyndt at gå rigtig meget op i at hjemmesider køres via SSL og du bør selvfølgelig have et SSL certifikat på din hjemmeside, hvis siden har en kommerciel vinkel. Er det blot en hjemmeside med billeder fra faster Bentes 60 års fødselsdag, så kan du godt spring SSL over.

En del af de danske hostingfirmaer er begyndt at tilbyde gratis SSL. Ellers er det noget som skal tilkøbes.

Webhotel og domæne – hvad er forskellen?

Når du skal i gang med en ny hjemmeside, er der mange nye begreber at forholde sig til. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i deres betydning. Derfor giver vi dig her en oversigt over alt hvad du skal vide om domæner, før du går i gang som hjemmeside- og domæne ejer.

Forskellen mellem et webhotel og et domæne er, at webhotellet er selve pladsen du lejer på internettet, for at få plads til alt det indhold du har brug for til din hjemmeside, mens domænet er din hjemmesides såkaldte adresse, hvor dine kunder finder dig. Med andre ord er domænet blot selve hjemmesidenavnet, som du køber dig retten til at eje, så andre ikke kan optage plads på det samme navn.

Da domænets navn er måden dine kunder finder tilbage til dig, efter at have besøgt din hjemmeside via fx et link eller omtale og reklamer, skal dit domæne være let at stave til og let at huske. Undgå derfor bindestreger, lange ord og tal i dit domænenavn.

Flere domæner på samme webhotel

Når du først har købt et abonnement på et webhotel og lejet dig ind på en plads, kan du købe flere domæner og mere plads på samme abonnement. På den måde kan du styre flere hjemmesider på det samme system og betale det hele over samme abonnement. På den måde kan du have en hjemmeside til hvert formål, for eksempel hvis du gerne vil nå forskellige målgrupper, eller både ønsker at have en hjemmeside som webshop og en anden hjemmeside til fritidsinteresser eller blog. Det er forskelligt fra webhotel til webhotel, hvor let det er at få flere domæner og hjemmesider på samme abonnement. I det fleste tilfælde kræver det et pro-baseret abonnement.

Hvad er et parkeret domæne?

Vil du sørge for at der er flere måder at finde frem til din hjemmeside? Har dine kunder det med at stave dit hjemmesidenavn på forskellige måder eller i forkortede versioner? Så sørg for at alle kunder bliver viderestillet til den samme hjemmeside! Så er du sikker på de ikke søger forgæves og du får så meget trafik til din hjemmeside som muligt.

Køb så mange domæner du vil

Domæner kan både købes igennem dit webhotel og separat, og de er utroligt billige! Du kan derfor med fordel købe et abonnement uden at have planer om at bruge det til noget endnu. Så er du nemlig sikret at du har navnet, når du gerne vil tage det i brug. Mange sørger også for at købe deres domæne både som .dk, .com, .net osv for at være sikker på, at deres firmanavn eller brand ikke bliver forhindret i at gå internationalt, hvis man en dag ønsker det.

Har du brug for gode råd i forhold til køb af domænenavne eller er du i tvivl om hvilke behov du har i forhold til hjemmeside og webhotel? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi står altid klar til at give dig en hjælpende hånd og give dig en god start med din nye hjemmeside.