Vi er finansieret af reklamer - Nogle af vores links er annoncørlinks og betragtes som reklamer. Læs mere her. Alle anmeldelser på siden er brugergenereret.

FTP-adgang – Hvad er FTP og hvordan bruger du det?

FTP står for File Transfer Protocol, og det er en af de ældste og mest pålidelige metoder til at overføre filer over internettet. Men hvad betyder det egentlig, når nogen taler om “FTP-adgang”? Lad os kigge nærmere på det:

Introduktion til FTP

FTP blev udviklet i 1970’erne som en del af de tidlige internetprotokoller. Dens primære formål er at gøre det muligt for brugere at overføre filer mellem computere over et netværk, især internettet.

Hvordan fungerer FTP?

FTP fungerer på en klient-server model:

  • Serveren: Dette er den server (Webhotel), hvor de filer, du ønsker at tilgå eller overføre, er gemt. Serveren “lytter” efter anmodninger fra klienter og reagerer på dem.
  • Klienten: Dette er den computer (eller software), der bruges til at anmode om filer fra serveren. Når du bruger en FTP-klientsoftware, er det denne, der sender anmodninger til serveren.

Når en klient ønsker at forbinde til en server via FTP, skal den angive serverens adresse, samt et brugernavn og en adgangskode for at få adgang. Det har du fået udleveret af din hostingudbyder, da du bestilte dit webhotel. Ved nogle udbydere er det dog vores erfaring, at du skal oprette FTP-adgangen i dit kontrolpanel.

Hvordan bruger man FTP-adgang?

For at bruge FTP-adgang skal du have en FTP-klient. Dette er et softwareprogram designet til at forbinde til FTP-servere og overføre filer. Populære FTP-klienter er programmer som FileZilla, Cyberduck og WinSCP. Nogle webhoteller tillader at du overføre filer direkte i din browser, men det er altså bare langt nemmere med en FTP-klient.

Når du har din FTP-klient, skal du:

  1. Indtaste serverens adresse.
  2. Indtaste dit brugernavn og din adgangskode.
  3. Forbinde til serveren.
  4. Begynde at overføre filer!

Sikkerhed og FTP

Det er vigtigt at bemærke, at standard FTP ikke er krypteret. Det betyder, at de data, du overfører (inklusive dit brugernavn og din adgangskode), kan blive opsnappet af uvedkommende.

For at imødegå dette kan man bruge SFTP (Secure File Transfer Protocol) eller FTPS (FTP Secure), som begge tilbyder krypterede forbindelser.

Skriv en kommentar